top of page

FASTELAVN

fastelavn_edited.jpg

Baggrunden for fastelavnsfesten er bl.a., at det er den sidste fest før de 40 dages faste inden påske. Her måtte man rigtig slå sig løs, inden man måtte ”indskrænke” sig i de næste 40 dage. En slags renselse.
I Akeleje taler vi naturligvis ikke med børnene om dette. Vi klæder os ud – børnene bliver inviteret til fest på enten ”Kongens Slot”, "Over skyerne", "I Junglen" eller "I ørkenen". Temaerne kører på skift, så det passer med de år, barnet er i børnehaven. Udklædningerne kan være mange: ridder, hest, kanin, prinsesse, gulerod – dog altid noget som børnene kan forbinde sig med og har en naturlighed for at kunne efterligne.
Vi slår katten af tønden. Katten var før i tiden et udtryk for mørket og det onde, som folk ville overvinde ved ar slå den ihjel. Nu er det blot symbolsk – og i bunden af tønden ligger der små poser med tørret frugt.
Den som slår tønden ned bliver Kattekonge eller Dronning og må vælge sig en af det modsatte køn prins eller prinsesse. De to får lov til at sidde for bordenden, når vi skal spise de dejlige fastelavnsboller, som Slotsbageren (et par forældre har bagt til os).

Fastelavn: About Us
bottom of page