MADORDNING
To gange om ugen laver vi økologisk, nærende og hjemmelavet mad i børnehuset.
De øvrige dage medbringer børnene madpakke.
I uger med helligdage kan det forekomme, at der skal medbringes madpakke alle dage. Dette vil altid blive varslet i god tid.


MORGEN
Morgenmad ca. Kl. 7:00-7:30:
Til de børn, der bliver afleveret tidligt, tilbyder vi en enkel morgenmad bestående af havregryn med mælk.
Morgenbrød ca. Kl. 8:45-9:15:
Om formiddagen tilbyder vi hjemmebagte boller og rugbrød med smør som mellemmåltid.
MIDDAG
Frokost ca. Kl. 11:30-12:00:
Onsdag serverer vi suppe og torsdag grød, som vi laver i børnehaven. Menuen kan variere lidt fra gang til gang, men vil altid være vegetarisk.
I enkelte uger kan det forekomme, at børnene skal medbringe madpakke alle ugens dage. I sådanne tilfælde informerer vi jer i god tid via kalenderen i Famly.
EFTERMIDDAG
Frugtposen ca. Kl. 14:00-14:15:
Hvert barn får udleveret en navnemærket stofpose, som bruges til eftermiddagsmad og medbringes alle ugedage. Den kan f.eks. indeholde frugt, grøntsager, rugbrød, grovboller, knækbrød, nødder eller rosiner.




MADPAKKE
Tre gange om ugen har børnene deres egen madpakke med i børnehaven.
Madpakkedagene giver os en særlig frihed i hverdagen. Især om mandagen, hvor vi ofte tager på gåtur og spiser vores madpakker undervejs - måske i skoven, på en bakke eller et andet sted, hvor vi kan være tæt på naturen.
Om fredagen tænder vi ofte bål
Her kan vi finde på at grille dele af madpakken, hvilket er noget, børnene glæder sig til og er nysgerrige på. Det giver en ekstra dimension til måltidet og skaber små, hyggelige fællesskaber omkring ilden.
Enkle måltider - fyldt med oplevelser og nærvær.
GRØD
I vores børnehave har vi faste maddage, som børnene kender og glæder sig til.
Om onsdagen har vi ofte grøddag. Her laver vi nærende grød på blandt andet hirse, spelt, havre og quinoa.
Det er en rolig stund, hvor børnene samles om et varmt måltid, der giver energi og mætter godt.

SUPPE
Torsdag er ofte vores suppedag.
Allerede fra morgenstunden er børnene med i køkkenet, hvor de hjælper med at skrælle og skære grøntsager. Det er en hyggelig og meningsfuld del af dagen, hvor hænderne får lov at arbejde, og nysgerrigheden får plads.
Børnene er glade for suppen - og vi oplever, at de bliver mere modige i forhold til at smage nye grøntsager, når de selv har været med i processen.
Vi dyrker vores egne grøntsager og urter i vores køkkenhave, som vi høster af i sæsonen. På den måde får børnene en naturlig forståelse for, hvor maden kommer fra - fra jord til bord.