Vi er et lille privat børnehus med plads til 30 børn og 3 fastansatte pædagoger og 1 medhjælper, der brænder for deres fag. Vi befinder os i en rolig del af Åbenrå og har til huse i en smuk gammel villa på 3 etager med trægulv og lyse rum. Vi bruger vores hjem, vedligeholder det selv og elsker det med alle dets små finurligheder. Vores udendørsområde er en dejlig have med frugttræer, buskadser, planter, køkkenhave, gravehuller, sandbunker og grønne områder med græs, legehus og bålplads. Vi vægter udelivet hele året rundt, er ude i al slags vejr og bruger skoven og nærområdet.
Vi er en privat børnehave, hvor vi med hjertet og pædagogikken har barnet i centrum
Vi er bevidste om at have en rolig rytme, fordi det skaber harmoni, tryghed og genkendelighed
Vi skaber et kreativt miljø med naturmaterialer, sang og eventyr, hvor fantasien udvikles
Vi vægter udelivet højt med masser af bevægelse og glæde
Vi laver selv sund og økologisk mad, en suppedag og en grøddag hver uge
Vi spiller på instrumenter og vægter musikken samt kunsten højt
MAGISKE ØJEBLIKKE
HVAD FORÆLDRENE SIGER
"Børnehuset Akeleje er helt igennem en fantastisk børnehave Vi er dybt taknemmelige for alle de eventyr og historier I har givet min søn, og den måde I ser børnene på Hos jer blomstrede min søn og udviklede sig så smukt. Tak! Kæmpe stor anbefaling herfra" (Sukriti, tidligere mor til en dreng)
"Akeleje er et fantastisk sted for børn, der er plads, varme, rum og nærvær til en tryg og kærlig udvikling og start på livet De er det sted der rummer det enkelte barn og får dem til at blomster - jeg giver dem mine bedste anbefalinger og elsker alt ved akeleje og deres sunde kerneværdier TAK FOR JER" (Tina Lund, mor til en pige)
AKELEJETEAMET
Vi mener, at barnets omgivelser skal være rolige, trygge og efterlignelsesværdige. Det gælder i især os voksne - vi skal være gode forbilleder, da det er os, som barnet efterligner. Vi er helhedsorienteret og ser barndommen og barnets leg som værdifuld i sig selv, og ikke blot som middel til udvikling. Vi er proces-orienterede og opfatter det pædagogiske arbejde som en kreativ proces, en skabelsesproces, hvor spontanitet og nærvær er vigtige ingredienser. Børnehavebarnet er et sansende væsen. Derfor lægger vi vægt på at give barnet oplevelsen af skønhed og mange kvalitative sanseoplevelser.
Vi er 3 fastansatte pædagoger og 1 medhjælper.
Andrea er uddannet pædagog og tager sig af trivslen og sikkerheden i børnehaven.
Katja er uddannet pædagog og har siden læst på Steiner lærerseminariet og musik deltidsstudiet på Audonicon. Hun er lederen i huset. Herdis er uddannet pædagog med mange års erfaring.
ANDREA LOEFFLER
Pædagog & AMR
KATJA JESSEN
Leder & steinerpædagog
HERDIS MATLOK-FINKE
Pædagog
BETINA THIETJE
Medhjælper
OM OS
Vi er ligesom Rudolf Steiner-skoler baseret på Rudolf Steiners pædagogik, som tager udgangspunkt i Steiners filosofiske livsanskuelse.
Hver Steiner-børnehave har sit eget præg, men børnehaverne er generelt kendt for deres brug af naturmaterialer og de har fået anerkendelse for deres kreative, økologiske og ikke-materialistiske tilgang til hverdagen.
Der skal være kvalitet og æstetik i materialerne. Derfor vælger vi trælegetøj, porcelæn, glas eller uld. Maden er biodynamisk eller økologisk. (se mere under video). Du kan også finde os på facebook (øverst på siden til højre), der viser hvad der sker i huset lige nu.
Børnehuset blev privatiseret den 1. januar 2011 af en initiativgruppe, som bestod af forældre og pædagoger fra Rudolf-Steiner-Børnehaven i Åbenrå.
Børnehaven følger Aabenraa Kommunes regler for
forældrebetaling, herunder søskenderabat og der kan søges friplads.
Åbningstid: man.-tors.: 7-16.30 og fred.: 7-16
Lukket i uge 29 og 30 samt 2 dage mellem jul og nytår.
Hvis i er interesseret i at få en plads hos os, så kontakt os gerne pr. mail eller telefon. Vi råder altid nye familier til at komme til rundvisning, fordi det er en fordel at se stedet og opleve det. Indmeldelsesblanketten (se knap) kan i enten sende med posten, smide i vores postkasse eller aflevere direkte hos os. Vi vil igen kontakte jer 3 måneder inden opstart, hvor vi opfordrer jer til at betale et depositum, som gør tilmeldingen officiel og bindende.
RYTMER & GENTAGELSER
Vores faste daglige, uge og årsrytme som gentager sig, giver hvert barn mulighed til at føle sig trygt. Tryghed opnår vi altså gennem de rytmiske og genkendelige dage, uger, fester og denne tryghed er den første forudsætning for at barnet kan suge verden til sig. Vi skifter mellem fri leg og voksenstyrede aktiviteter i løbet af dagen.
DAGENS RYTME
kl. 9 hjemmebagt brød
kl.10-11 Aktiviteter (skoleleg, bagning, filtning, snitining, maling)
kl. 10.30 samling med sang og leg
kl.11.30 frokost, suppe om onsdagen og grød om torsdagen
kl. 12.20 eventyr
kl.12.30 putter sovebørn og leg/værkstedsarbejde udenfor
kl. 14 oprydning og frugt
15-lukke Afslutning på dagen, børn hentes
ÅRETS RYTME
Årets gang og sæsonernes skiften er den naturlige rytme som vi følger og markerer med årstidsfester i Børnehuset Akeleje.
Vi har flg. fester:
I sensommeren: Høstfest
Om efteråret: Sct. Michaelsfest & Lanternefest
Juletiden: Julebasar, Adventsspiral & Krybbespil
Vinteren: Hellige Tre Konger & Fastelavn
Forår: Påske & Pinse
Sommer: Sommerfest